At være i besiddelse af spirituelle evner er på én og samme tid en ære og en byrde.
En ære, fordi du via din spirituelle egenskab fornemmer mere end de fleste, har indblik i en verden, der åbner op for et rigt indre liv, og giver en ny dimension på tilværelsen.
Men at være spirituel, kan også være en byrde. Du kan føle dig "forkert" og anderledes i forhold til andre. Du kan have svært ved at finde ud af, hvordan du håndterer din spirituelle gave, så den bliver en integreret del af dig.
Det kan være svært at rumme spiritualiteten
Nogle forsøger endda at undgå den side af dem selv, som omhandler spiritualiteten, fordi det simpelthen er for meget at rumme. For hvad er det lige for strømninger, der er i spil? Hvad skal du bruge dem til - og hvordan?
På den måde kan spirituelle evner også være en frustration, hvis du ikke lærer at kanalisere dem i den rigtige retning. At anvende dem, som et hvilket som helst andet værktøj - og acceptere den del af dig selv.
Hindringer for at finde din plads i livet
Jeg møder, i mit arbejde som clairvoyant og medie, en stor andel af kvinder, som
- føler mindreværd
- mangler selvtillid
- tvivler på egne evner
- har svært ved at finde deres vej i livet
- er i konstant indre konflikt med sig selv
- har udfordringer med at tage beslutninger
- igen og igen gentager mønstre, som ikke er givende for dem
- som flakker følelsesmæssigt rundt i tilværelsen uden et fast ståsted
- har svært ved at sætte grænser
Det, som er fælles for disse kvinder, er at de mangler en retning i livet. De lever ikke i integritet med dem selv. Men de har ofte en meget fin kontakt til deres spirituelle evner. De ønsker bare ikke - eller formår ikke - at gøre brug af dem.
Når egenskaber og forventninger er i konflikt
Der kan være mange grunde til, at spirituelle egenskaber pakkes væk og gemmes. Oftest er det fordi ejermanden/kvinden, ikke ved, hvordan det spirituelle skal håndteres.
De tør ganske enkelt ikke tage den power hjem, der ligger i at omfavne det spirituelle.
Det hænger ikke sjældent sammen med, at de som børn og unge har oplevet "ting" som andre i deres omgivelser ikke har reageret positivt på. I den proces er det af barnet eller den unge, blevet opfattet som et tabu, noget vi ikke taler om, noget som er forkert.
En egenskab, der ikke har mødt anerkendelse.
Og det kan give livslange problematikker med at finde ud af at "passe ind", finde sin plads og høre til, fordi de spirituelle egenskaber, som den unge indeholder, kommer i konflikt med de forventninger, der er til "hvordan man er" - at være "normal".
Der opstår ganske enkelt en indre konflikt, og det kan være en smertefuld oplevelse, at have spirituelle evner - uden at kunne anvende dem.
Find din integritet
Det handler grundlæggende om at lære at leve et liv i integritet. At rumme hele dig. Både det jordiske og det sjælelige.
Det handler om at forstå og acceptere, at det spirituelle er den del af dig, og skal have sin plads i livet. Kun på den måde, kan du finde din egen vej, og den plads, der er bestemt til dig i dit liv.
At finde integritet og det rette ståsted, er en ualmindelig stor lettelse. Når det indtræffer, vil mange af de ovenstående udfordringer med selvværd og selvtillid, forvirring og frustrationer løse sig.
For nu er der pludselig tillid.
- Tillid til, at det er "helt normalt" at anvende den spirituelle side.
- Tillid til, at der ikke er noget "forkert" ved at være spirituel
- Tillid til livet og ens egen plads i det store hele
Lær at håndtere dine spirituelle egenskaber
Den 19. og 20. september holder jeg Spirituel Workshop" i Frederikssund.
- Har du et ønske om at finde ud af, hvilken evner du har?
- Er du nysgerrig omkring den åndelige verden?
- Vil du øge din bevidsthed og udvikle din intuition?
Så er workshoppen lige noget for dig.
Her vil jeg dele ud af min værktøjskasse, som jeg har erhvervet mig gennem de sidste 20 år, hvor jeg har arbejdet med den spirituelle verden.
På workshoppen vil du få den viden, indsigt og fortrolighed med spiritualiteten, som kan bane vejen for at du kan finde din plads i livet og stå stærkt i dig selv - med integritet og tillid.
Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål om workshoppen: 60 46 14 62
eller maibritte@soulwork.dk
De bedste hilsner
Maibritte
P. S.: På søndag den 3. september kl. 19 går jeg live på Soulworks Facebook-side og taler mere om spiritualitet og integritet. Se med her
コメント