
Familien er en vigtig del af vores liv. Det er i familien vi lærer - og det er i familien, vi bliver formet til de mennesker, vi er.
I dette blogindlæg vil jeg komme nærmere ind på, hvorfor familien og din familiehistorie betyder meget mere, end du måske lige går og tror.
Familien er forbundet
Alle mennesker er knyttet til hændelser i familiens historie, selv om dette er ganske ubevidst. Uanset hvordan du har det med din familie - og medlemmerne i den - så er familiens medlemmer forbundet til hinanden og begivenheder - og det mange generationer tilbage.
Uro i familien
Hvis der i familiens historie har været forviklinger, sygdom, konflikter eller tragiske dødsfald, kan det betyde, at nulevende medlemmer at familien gentager en tragisk skæbne eller gennemlever tilsvarende udfordringer som et tidligere familiemedlem.
Dette uden det nulevende familiemedlem har nogen viden om det.
Hændelser, det kan trække spor gennem generationer, kan være uforløste konflikter, ulykker, hemmeligheder, skyld eller skam i relation til en særlig hændelse eller hvor eksklusion af personer i familien har været et tabu.
At bryde intergenerationelle problematikker
Når en familie eller et familiemedlem er præget af ubalance, er det ofte fordi det, vi i familieopstilling kalder en intergenerationel problematik, er på spil - altså dynamikker, der gentages mellem generationerne i familien. Så familieopstilling handler om, at bryde denne forbindelse og finde frem til et mere positivt familiebillede.
Til det er systemisk familiearbejde en fordel.
Hvad er familieopstilling
Metoden familieopstilling bygger på Bert Hellingers arbejde, hvor ubevidste familiebilleder synligøres. Når det sker, kan det løse problemer og åbne op for sammenhænge og forhold, der bliver fundet hos de forskellige familiemedlemmer, hvilket kan afslutte smertefulde forbindelser.
Sådan foregår en familieopstilling
En familieopstilling kan foregå i en gruppe. Familiemedlemmet, hvis familie skal opstilles, fortæller om problematikken, som vedkommende oplever - og vælger så blandt gruppens medlemmer, hvem der skal repræsentere familiens medlemmer.
Facilitatoren af familiopstillingen vil så - gennem spørgsmål og guidning af familierepræsentanterne -arbejde hen imod en løsning, som giver et anderledes familiebillede og afslører de problematiske dynamikker, som ligger skjult i familien.
Dette har en meget helbredende virkning, og kan sætte familiemedlemmet fri for sin slægtnings skæbne.
Familiehistorien har stor betydning - også mere end du måske tror
Hvordan dine familiedynamikker fungerer, har stor indflydelse på dit liv.
Det enkelte familiemedlem kan ikke altid skabe sit eget liv og finde sin egen vej i tilværelsen, hvis familiedynamikkerne er uharmoniske.
Ofte vil du som familiemedlem ikke være klar over, at det faktisk er din familiehistorie, du med fordel kan arbejde med for at skabe retning, ro og håb i dit liv. Men sådan er det ofte.
Er du nysgerrig på familieopstilling og familiedynamikker i forhold til problemstillinger i livet, så er du hjertelig velkommen til at læse mere og deltage på mit forløb Sæt spot på din livshistorie med familieopstilling.
Bedste hilsner
Maibritte.
Commentaires