For en del mennesker er det spirituelle lidt... udefinérbart.
De synes, det er noget mystisk noget.
Måske har de svært ved at forstå, hvad det egentlig lige vil sige, at være "spirituel".
Der er intet sært ved spiritualitet
Selv om det spirituelle i nogle tilfælde har karakter af at være sådan lidt mystisk, så er der faktisk overraskende mange, der har spirituelle evner.
De ved det bare ikke selv.
De kalder det noget andet:
logik
intuition
den 6. sans
mavefornemmelse
at sove på det
en særlig indsigt
Kært barn har mange navne. De dækker dog alle over, at være det samme - nemlig spiritualitet.
Tegn på, at du har spirituelle evner
At have spirituelle evner, kan vise sig på en mangfoldighed af områder. Jeg har dog valgt 4 tegn, som du kan kigge efter og være opmærksom på, hvis du gerne vil blive bevidst om, hvorvidt du har evner i den spirituelle retning.
1. Du har en veludviklet intuitiv sans og føler let, hvordan andre omkring dig har det.
2. Du fornemmer stemninger og ved ofte, hvad udfaldet på en situation bliver, inden den er færdig.
3. Du forlader dig ofte på din mavefornemmelse, når du skal tage beslutninger - og du er aldrig rigtig i tvivl, om noget er rigtig eller forkert for dig.
4. Du har tit fornemmelsen af at være en del af noget større, og ved, at du aldrig er alene.
Der kan være mange andre tegn på, om du er spirituel begavet - for det er faktisk en gave at kunne.
Tegnene er ofte individuelle, og fordi de har været en del af dig altid, tænker du ikke på, at det er en spirituel evne du har.
De fleste mennesker har faktisk mere eller mindre spirituel indsigt, og som med så meget andet, kan spiritualitet trænes. Det kræver blot, at du lærer at forstå de tegn, du oplever og fornemmer.
Den 19. og 20. september afholder jeg Spirituel Workshop
Her har du mulighed for, at komme med på din helt egen rejse ind i spiritualiteten.
Jeg vil gennem øvelser, meditation og undervisning guide dig til en større forståelse af dit spirituelle sind og dine evner for spiritualitet.
Har du lyst til at komme med, så læs mere på Soulwork under "Arrangementer" - scroll ned til "Spirituel workshop".
De bedste hilsner
Maibritte
Comments