Gestaltterapi

Gestaltterapi er en oplevelsesorienteret psykoterapi, der styrker den enkelte i at opleve sig selv som unikt, levende og ansvarsbevidst væsen.

Metoden er enkel og virkningsfuld. En fremadrettet proces, der hele tiden fokuserer på det, der viser sig her og nu. Den psykodramatiske del hjælper med til at synliggøre, forstå og integrere menneskets ubevidste sider, som f.eks. viser sig gennem drømme, fantasier, følelser og i kropslige spændingstilstande.

Det vi fortrænger, forsvinder ikke bare, men har sit eget liv og vokser sig større og blokerer livsenergien. Stress, utilpashed, livslede, og fysiske symptomer er følgerne. Uafsluttede situationer (gestalter) stræber hele tiden efter at blive set, agtet og afsluttet.

Gennem mødet mellem klient og terapeut skabes et trygt sted til at udforske og opleve og til at frigøre den blokerede energi.

Gestaltterapiens mål er at hjælpe den enkelte til at opdage egne ressourcer og integrere disse og derigennem genfinde troen på sig selv og tage ansvar for sit eget liv.


Baggrund
Gestaltterapien blev udviklet af Fritz og Laura Perls i tiden fra 1940 og frem til 1970. Begge var de uddannede psykoanalytikere under indflydelse af de kulturelle, sociale og filosofiske strømninger, der herskede i den periode.

Blandt de retninger, der specielt fik indflydelse på gestaltterapien og dens metode og principper, der først og fremmest gestaltpsykologien, men eksistentialismen, fænomenologien, taoismen og zenbuddhismen har påvirket udformningen og den bagved liggende filosofi om helhed.

Jacob L. Morenos arbejde med psykodrama som terapeutisk middel samt psykoanalytikeren Wilhelm Reichs abejde med karakter-og kropspanser har ligeledes været vigtige inspirationskilder.